Nærværende og relationskompetent familie - og psykoterapeut i Odense
Velkommen til min hjertebiks
Kære dig – velkommen til mit univers. Jeg hedder Simone, og jeg er familie- og psykoterapeut i Odense. Min passion er at hjælpe dig med at finde klarhed, mærke roen og genopdage dig selv – midt i livets små og store udfordringer.
Jeg arbejder med fokus på relationer, mønstre og det indre landskab, vi bærer med os. Som adopteret ved jeg, hvor meget det kan betyde at finde forståelse og navigere i komplekse følelser. Den erfaring, sammen med min faglige baggrund, er kernen i mit arbejde.
CTA-knapper
"Book en samtale"
"Læs mere om mine ydelser""
Find klarhed og ro gennem samtaler (
Vi kan ikke trylle vores problemer væk, men vi kan tage dem alvorligt og give dem plads ved at sætte ord på vores følelser og det, der er svært.
I terapien tager jeg dig og det, der fylder, dybt alvorligt. Det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg og forstået, så vi bruger god tid på at skabe en klar forståelse af dine udfordringer.
Sammen undersøger vi din indre verden – de tanker, følelser og reaktionsmønstre, som dukker op i de udfordringer, du står overfor. Vi dykker ned i konkrete eksempler fra dit liv eller i svære øjeblikke, som opstår i samtalen. Her bliver vi klogere på, hvordan du relaterer dig til dig selv og dine følelser, især når tingene føles fastlåste eller svære.
Terapien giver mulighed for at forstå og navigere i dit indre landskab, så du kan skabe en dybere kontakt med dig selv og finde nye måder at møde udfordringerne på.
Forstå og skab mening i din historie (For dig, der er adopteret)
Som adopteret kender jeg til kompleksiteten ved at navigere mellem historier, følelser og identitet. I terapien kan vi sammen kigge på:
Hvordan din historie påvirker dit liv i dag
Relationer til adoptiv- og biologiske forældre
Følelser af at høre til eller ikke at høre til
Det kan være en gave at få sat ord på det, der fylder, og at finde din egen vej til klarhed og ro.
Familierådgivning
Pris: 750 kr. pr. session á 90 min.
Vi oplever alle perioder i forældreskabet, hvor vi er udfordret og bekymret. Vi kan derfor have brug for et trygt rum, hvor vi kan dele, få støtte og sparring, samt nye perspektiver på det vi oplever som er svært.
Det kan være hjælp til pressede hverdagssituationer som feks måltider og putning, konflikter, eller bekymringer for dit barns trivsel.
I vores samtale undersøger vi i fælleskab, hvad der er på spil i den givne situation/konflikt og sammen udforsker vi nye handlemuligheder ud fra de ressourcer du/i allerede har.
Gennem familierådgivning får vi en større forståelse af os selv og når vi kan se os selv klarere med de mønstre og reaktioner vi har, så får vi også mulighed for at gøre noget andet end før.
“Ingen er eller skal være perfekte. Vi træder ved siden af, men har altid mulighed for at komme tilbage og reparere.”
Soloterapi
Pris 700 kr. pr. session á 60 min.
I soloterapi er for dig jeg optaget af at forstå dig og dit indre liv - hvordan dine tanker, følelser, reaktioner og mønstre spiller ind på den udfordring som du ønsker hjælp til.
Det kan være at du oplever at fortiden tynger dit liv. Det kan være at du føler dig ensom, har svært ved at finde meningen i livet eller oplever en generel utilfredshed med livet. Det kan være du står i en ny livsfase som ønsker at udvikle dig selv.
I samtalen vil vi i fælleskab undersøge, udfolde og forstørre din inderside. Den dybere selvforståelse gør dig i stand til at være der bedre og mere omsorgsfuldt for dig selv med mulighed for håndtere og rumme dine udfordringer. Målet med terapien er at du kan stå stærkere i dig selv, leve et friere og mere glædesfuldt liv, efter dine ønsker.
Det er vigtigt for mig at skabe et tillidsfuldt og trygt rum, hvor det er plads til dig og det du kommer med. Det betyder at du til hver en tid kan sige højt hvis du ikke føler dig forstået. Her og nu øjeblikket giver os mulighed for at arbejde og reparere, som kan være en positiv og betydningsfuld erfaring.
Parterapi
Pris 800 kr. pr. session á 90 min.
I parterapien undersøger vi samspilsdynamikken. Vi udforsker jeres iboende mønstre, der har formet je inderside for at forstå, hvad der aktiveres i jer, når noget bliver svært eller bølgerne går højt. Ved at arbejde og forstå de dybere følelser som kommer i spil, som vi ikke altid er bevidste om, bliver det muligt at møde hinanden, og fra det sted reparere og løse vores problemer. Som terapeut er det min opgave at gå undersøgende til jeres udfordring og hjælpe jer med at få blik for at mønstret er fjenden og ikke hinanden. Målet er at de positive erfaringer fra vores samtaler kan overføres til jeres hverdagsliv.
Parterapi er for alle. Både for jer som ønsker at forebygge og styrke jeres kærlighedsrelation. For jer som er udfordret og drænet af jeres konflikter eller manglende kommunikation, For jer som savner nærhed og intimiteten eller hvor tilliden mellem jer er brudt.
“Det ligger mig meget på sinde at skabe et trygt og ligeværdigt rum hvor begge parter føler sig set, hørt og forstået.”
Familieterapi
Pris 450 kr. pr. session á 90 min.
Pris 1500 kr. for forløb á 5 x 90 min.
Livet i familien er betydningsfuld for, hvordan vi har det. Vi påvirkes af hinanden på kryds og tværs, og derfor rammer det også alle når en eller flere i familien ikke trives. Det kan gøre familielivet tungt, og vi kan have brug for en udefrakommende, som møder os med forståelse og empati, og sammen kaster vi lys på det, som udfordrer jer i familielivet.
Det kan være i bekymret for jeres barns trivsel, eller føler jer udfordret og låst fast i et negativt samspilsmønster, hvor i feks. skændes rigtig meget, eller næsten ikke taler med hinanden mere.
I familieterapien vil jeg høre og forstå jer alle, støtte jer i kommunikationen, i at opdage og afhjælpe fastlåste mønstre og dynamikker, Med en større forståelse og respekt for hinandens følelsesliv og reaktioner, kan vi arbejde med at reparere relationen, så mønstrene forandres
Familieterapi tager udgangspunkt i EFT (Emotionsfokuseret terapi). Vi tager fat i de samme problematikker, som i familierådgivningen, men går dybere til værks.
“Relationer er det vigtigste vi har.”
Hvem er jeg
Jeg hedder Simone og jeg er kæreste med Mads og mor til min skønne dreng Alfred på 5 år, og sammen bor vi i Odense.
Jeg elsker mad, at nørde og dykke ned i emner som det nye børnesyn, traumer, tilknytning, parforhold, mønstre, dynamikker og adoption.
Jeg er adopteret fra Colombia og har arbejdet en del med mig selv, og hvordan det livsvilkår har spillet ind på mig og min måde at være i verden på, og særligt forældreskabet blev en katalysator for mig i at kikke indad og hente tabte dele af mig selv hjem.
Jeg har selv mærket udfordringer i forældreskabet og parforholdet og hvor hjælpsomt det kan være at række ud, tale om det, og ikke at skulle klare det hele selv.
Kontakt
Simone Burcharth
Familierådgivning & terapi
kontakt@simoneburcharth.dk
+45 29611059
Jeg holder til her:
NR8
Carlsgade 8, th
5000 Odense C